
Klubben har i flere år arrangeret en End Polio Walk, hvor klubben indsamler midler til Rotary Internationals End Polio Now projekt.
I oktober 2025 arrangerede klubben en 'champagne walk' åben for offentligheden omkring Søerne i København / Frederiksberg. Alle deltagere kunne som tak for donationen nyde et glas champagne på deres videre søndagstur rundt om Søerne. I alt bliv der indsamlet mere end 2.300 kr. og donationerne er gået ubeskåret til støtte til Rotarys arbejde med End Polio Now.

Tidligere år har klubbens 'walk' været guidede ture på Frederiksberg / i Frederiksberg Have suppleret med et glas bobler. Deltagerne har været såvel medlemmer og gæster af klubben, familie og venner samt andre interesserede.
Foruden indsamling af midler til End Polio Now byder årets 'walk' også på muligheden for at skabe og udbygge sociale relationer på tværs af klubbens medlemmer.
Der kan findes yderligere information om End Polio Now her: End Polio Now | District 1470